Project Description

Nyt tag gav hele huset et flottere udseende

Har du et projekt vi kan hjælpe dig med?

Få et uforpligtende tilbud

Erling Nielsens nye tag gav hele huset et flottere udseende

Erling Nielsens gamle tag fra 1973 var efterhånden udtjent, og både tagsten og det mørnede undertag trængte til en udskiftning. Efter en budrunde valgte Erling at hyre AS Tømrer til opgaven, da de kunne klare opgaven hurtigst og til en fair pris. Da tømrerfirmaet kort efter tog fat på arbejdet, gik der kun 3 dage, før Erling kunne nyde sit flotte, nye tag, som har givet hele huset et pænere udseende.

Det var den korte leveringstid og hurtige arbejdsindsats, der afgjorde, at det blev AS Tømrer, der fik til opgave at skifte Erlings tag. Og firmaet levede i den grad op til deres løfte: ”Jeg havde ikke forventet, at de kunne gøre det så hurtigt og godt,” fortæller Erling begejstret og tilføjer, at den efterfølgende oprydning også var helt i top: ”Jeg har ikke før set nogen rydde så grundigt op efter sig.”

Erling roser også tømrerfimaets gode planlægning, der viste sig at være en økonomisk gevinst for ham som kunde: ”Containeren, der blev anvendt til bortskaffelse af det gamle tag, stod der eksempelvis kun i tre timer.” Som et resultat af AS Tømrers gode planlægning slap han derved for at betale mere end nødvendigt for containeren. ”Jeg kan godt lide, at man tænker på den måde,” smiler han tilfreds og indskyder, at han også var meget imponeret over AS Tømrers høje arbejdssikkerhed: ”De havde sikre og stabile stilladser sat op hele vejen rundt.”

Opsigtsvækkende flot resultat

På forhånd havde Erling besluttet, at hans nye tag skulle lægges med cementtagsten. Efter vejledning fra AS Tømrer valgte han dog at opgradere til en plussten med algefri belægning, og i dag er han meget glad for, at han fulgte tømrerfirmaets rådgivning: ”På den måde bevarer taget sin pæne overflade i længere tid.”

Ud over nye tagsten skiftede AS Tømrer også undertaget, og tagkonstruktionen fik nye lægter og sternbrædder. Til sammen gav det et rigtig flot resultat. ”Det er et ældre hus, men skævhederne er blevet rettet op,” fortæller Erling, der er yderst tilfreds med det nye tag, som har givet hele huset et bedre udseende.

Erling er da heller ikke i tvivl om, at han ringer til AS Tømrer næste gang, noget skal laves på huset, og han har også allerede anbefalet tømrervirksomheden til flere bekendte: ”De er kvalitetsbevidste og udfører et ordentligt stykke arbejde,” forklarer Erling og tilføjer: ”Der er ikke noget at sætte en finger på.”

Efter Erling har fået skiftet sit tag, er der da også kommet rosende bemærkninger fra naboen, der næsten synes, at hun har fået mest ud af tømrernes arbejde. ”Det er jo hende, der har glæde af at se på det flotte tag hver dag,” afslutter han med et smil.

 Skal du have nyt tag på din bolig? Vi kommer gerne ud og giver et uforpligtende tilbud. Ring til os og fortæl os mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Projekt Detaljer

DATO

april 14, 2022

KUNDE

Erling Nielsens

PROJEKT TYPE
UDFØRT AF

AS TØMRER

Projekt Galleri