På forhånd havde Erling besluttet, at hans nye tag skulle lægges med cementtagsten. Efter vejledning fra AS Tømrer valgte han dog at opgradere til en plussten med algefri belægning, og i dag er han meget glad for, at han fulgte tømrerfirmaets rådgivning: ”På den måde bevarer taget sin pæne overflade i længere tid.”
Ud over nye tagsten skiftede AS Tømrer også undertaget, og tagkonstruktionen fik nye lægter og sternbrædder. Til sammen gav det et rigtig flot resultat. ”Det er et ældre hus, men skævhederne er blevet rettet op,” fortæller Erling, der er yderst tilfreds med det nye tag, som har givet hele huset et bedre udseende.
Erling er da heller ikke i tvivl om, at han ringer til AS Tømrer næste gang, noget skal laves på huset, og han har også allerede anbefalet tømrervirksomheden til flere bekendte: ”De er kvalitetsbevidste og udfører et ordentligt stykke arbejde,” forklarer Erling og tilføjer: ”Der er ikke noget at sætte en finger på.”
Efter Erling har fået skiftet sit tag, er der da også kommet rosende bemærkninger fra naboen, der næsten synes, at hun har fået mest ud af tømrernes arbejde. ”Det er jo hende, der har glæde af at se på det flotte tag hver dag,” afslutter han med et smil.
Skal du have nyt tag på din bolig? Vi kommer gerne ud og giver et uforpligtende tilbud. Ring til os og fortæl os mere om, hvad vi kan gøre for dig.