Sletagergaards gamle utætte tegltag havde set bedre dage, og med kun en enkelt kvist manglede stuehuset manglede balance og symmetri. Gårdens ejer, Sven-Erik Ravn, ville have taget skiftet og kontaktede bl.a. AS Tømrer for at få tag og vinduer skiftet ud med mere klimavenlige alternativer.
Inden havde Sven-Erik også bedt sin sædvanlige tømrer om et tilbud på opgaven, men da AS Tømrer kunne gøre det billigere, fik de opgaven, og det nye samarbejde har han ikke fortrudt: ”De er flinke folk, og det hele gik som aftalt,” fortæller Sven-Erik, der gerne hyrer AS Tømrer igen en anden gang, hvis de igen er konkurrencedygtige på kvalitet og pris.
Da taget skulle skiftes, bestod første opgave af at bortskaffe det gamle tag samt brække stuehusets skorsten ned. Derudover havde huset en kvist, som skulle suppleres, og den nye skulle have det samme look: ”Det var vigtigt for mig, at den nye kvist var identisk med den oprindelige, blev placeret det rigtige sted, og at den valgte stil blev fastholdt,” pointerer Sven-Erik.